mandag den 7. april 2008

En dag tilbage...

Igaar gik vi bogstaveligt talt amok!! Det vil sige 12 timers intens shopping, hvor vi med arme, ben og tasker flaaede toerklaeder, sko, nederdele m.m. til os (flashback: Lea opdager paa vej imellem boderne til hendes forfaerdelse en boejle med vedhaeng, der paa maerkvaerdig vis havde haegtet sig paa rygsaekken. Det kan vist kaldes alternativt butikstyveri!). Det eneste der kunne bremse os var, da der skulle haeves flere penge til de eksploderende udgifter, og Lea opdager at hendes dankort er forduftet paa uforklarlig vis. (Er det en hentydning?)

Nu sidder vi her og kigger tilbage paa de sidste par maaneders mange oplevelser. Vi har boet paa de usleste rum, pakket rygsaekken utallige gange og vandret ned ad Kao San Road med sveden drivende af os og tuktuk maend skrigende efter os. Vi har haft alle former for maveproblemer incl. diarre, og levet af fried rice and chicken og maaltider til 5 kr. Vi har oplevet Thailand til lands, til vands og i luften paa godt og ondt. Vi kan derfor i sandhed kalde os AEGTE backpackers and must be treated with the uttermost respect... Vi har haft "the time of our lives!" Paa trods af solforbraendninger og andre mindre uheld, har det vaeret 9 fantastiske uger, som vi glaeder os til at komme hjem og fortaelle meget mere om.

Hejs flaget for vi ses onsdag aften! Disse var ordene...

lørdag den 5. april 2008

Heej haj og hej hej Koh Tao

Tredje gang er lykkens gang. Igaar drog vi igen mod Sharks Bay fast besluttede paa at finkaemme omraadet for revhajer. Friske og frejdige havde vi lejet en scooter, -hvor svaert kan det vaere, taenkte vi (vurdering baseret paa nylig erfaring rundt om Koh Tao paa jetski). Det gik da ogsaa okay, vi naaede i hvert fald frem, og kastede os straks ud i boelgen blaa. Kombinationen af at have mere vand at plaske i pga. hoejvande og satset paa hoejre ende af bugten resulterede i: HAJER! Ikke 1, ikke 2 men MANGE... Revhajer tonede frem i det grumsede dyb med bidske muler og sorte finner. Vi foelte os grangiveligt som Steve Irwin krokodillejaegeren (Aere vaere hans minde).

Nu er vi naaet tilbage til Bangkok igen igen igen, efter en soergmodig afsked med Koh Tao et af de bedste steder vi har vaeret. Vi planlaegger at shoppe amok de naeste dage. (Det kan vi jo sagtens tillade os efter 2 maaneders rundrejse i Thailand. Det har vi paa ingen maade daarlig samvittighed over, host host.)

tirsdag den 1. april 2008

Koh Tao!

Undskyld, undskyld at der ikke er sket saa meget herinde, men nu hvor tiden saa smaat rinder ud, maa I bare finde Jer i at blive mere nedprioriteret;-) Men vi har det godt, og er begge ovenpaa igen efter sygdom...

Her paa Koh Tao har vi flottet os med det bedste rum hidtil til en sum af smaa 100 dk.kr. Vi havde paa forhaand lavet en checkliste som denne gang skulle opfyldes. Vi havde foelgende krav:

-Haandvasken skulle vaere saa taet, at stoerstedelen af vandet ikke ville fosse ud under vasken.
-Viften skulle kunne bevaege sig fra side til side uden knirkende lydeffekter.
-Forholdsvis rent.
-Varmt vand (foerste gang i godt 2 uger)
-Stikkontakt der rent faktisk virker.

Derudover har vi vaeret saa heldige at faa fjernsyn, dvd, koeleskab og aircondition. Desuden faar vi rengoering af vaeelset hver 3 dag, vi plejer ellers at flytte, naar rummet er blevet FOR klamt...

Hidtil har vi udforsket de naerliggende strande i kajak, snorklet amok baade paa en arrangeret baadtur og paa egen haand, lejet cykler (vi kom dog ikke saerlig langt inden vi smed dem fra os i groeftekanten, bakkerne var simpelthen umenneskeligt stejle) forsoegt at bestige et viewpoint til fods med sveden haglende ned af os. Stien endte dog blindt... (!)

I dag har vi for alvor daset paa stranden. (Vi er blevet ret haarde til at forhandle om prisen, og fik tilkaempet os en, viste det sig, rigtig god pris. -Vi havde aabenbart ikke betalt nok til, at han gad hente os igen nedtur). Strandbunden er ikke er den bedste her paa Koh Tao, man skal ikke mange meter ud inden sandet bliver afloest af koralrev og skarpe sten.

Det var ikke en hvilken som helst strand vi besoegte idag. Det siges nemlig, at der findes masser af revhajer ude i bugten, deraf navnet Shark Bay. Dem skulle vi selvfoelgelig se naermere paa, problemet var bare at komme derud. Vi valgte tidspunktet med lavvande og kombineret med koralrevsbund var det en stoerre mission. Vi lod os dog ikke slaa ud... Placeret paa hver sin neonfarvede luftmadras med snorkling grej og undervandskamera padlede vi ellers derud af med armene. Halvvejs ude i bugten var vi forpustede og bestemte os for et check af vanddybden. Anne ifoerer sig sit snorklingsudstyr og triller ud over den neongule luftmadras plask lige ned i en skarp sten. Vanddybden viste sig at vaere til lige under knaeet hmm... Vi fortsaetter vor patetiske padlen indtil vanddybden oeges til livet og Anne beslutter sig for en lille aprilspoej.

Flash back: Anne i vandet "neeej se hajer!" mens hun ivrigt snorkler rundt. Lea ikke overbevist og proever forsigtigt at henlede opmaerksomhed paa neongul luftmadras i flyvende fart ind mod land. Skal dog lige vaere sikker, hvilket Anne ser som sit clue til at stikke hovedet op og glaedestraalende udbryde "aprilsnar", men panikken spreder sig, da hun bliver opmaerksom paa sin neongule darling. Det var det sidste Lea fik set til Anne, da hun desperat kastede sig i vandet efter madrassen.

Paa egen haand svoemmer Lea dog frisk afsted med et godt greb om sin neonpinke madras. Liggende i overfladen blandt koralrev og smaafisk, spejder hun rundt i det uklare vand og venter ivrigt paa, at HAJERNE skal tone frem. Det sker i midlertid ikke, men haabet var ikke opgivet og klamrende til madrassen fortsaetter hun ud og ud og ud... Da hun tilsidst har indset, at der ikke er en eneste haj i hele den bugt og solen staar lavt, slaar det hende, at hun maaske skulle svoemme ind igen. Da gaar det op for Lea, at stroemmen har vendt og hjemturen bliver en barsk omgang blandt klipper og rev. Det havde store omkostninger, at naa sikkert hjem, og hoejtelsket pink luftmadras har nu sejlet sin sidste tur, da den mistede sit sidste luft op ad de skarpe klipper.

Vi er lettere forrevne og saarede, men har ikke opgivet haabet... Vi forsoeger med hajerne igen en anden dag...

tirsdag den 25. marts 2008

Siden sidst!

Under vores ophold paa Koh Lanta fik vi baade daset paa stranden, sejlet og snorklet og ikke mindst udvist et uventet talent for thailandsk madlavning. Efter meget noeje anvisninger og paa meget paedagogisk vis (nu skaerer i denne groensag i 2 cm stykker og placerer dem i hoejre hjoerne.)

De sidste dage har vi boet i Ao Nang ikke langt fra Krabi og besoegt Railay stranden der af lonely planet beskrives som: It is possibly the most stunning beach location in all of Thailand, home to emerald silk water punctured by surreal limestone formations, honey-hued beaches and psychedelic sunsets. Dog vil det af Lea altid blive husket som stedet, hvor maveinfektion udbroed med all inclusive... Er saa smaat ved at vaere ovenpaa igen, men er havnet ved computeren efter en stoerre byge er gaaet i udbrud.

Vi tager imorgen til Koh Tao, hvis alt gaar vel og alle maver er i god behold. Vi er lidt spaendte paa hvordan, da vi er blevet lovet baadtur hele vejen. Efter et naermere kig paa kortet, kan vi konkludere, at det vil medfoere en tur ned omkring Indien, hmm maaske de har en bus i baghaanden...

Vi lader hoere fra os, naar vi er ankommet til Koh Tao, backpackernes paradis.

onsdag den 19. marts 2008

Phi Phi og Koh Lanta

Anne og Lea leger det muntre koekken paa thailandsk maner...


Phi Phi




Templer