Koh Tao!

Undskyld, undskyld at der ikke er sket saa meget herinde, men nu hvor tiden saa smaat rinder ud, maa I bare finde Jer i at blive mere nedprioriteret;-) Men vi har det godt, og er begge ovenpaa igen efter sygdom...

Her paa Koh Tao har vi flottet os med det bedste rum hidtil til en sum af smaa 100 dk.kr. Vi havde paa forhaand lavet en checkliste som denne gang skulle opfyldes. Vi havde foelgende krav:

-Haandvasken skulle vaere saa taet, at stoerstedelen af vandet ikke ville fosse ud under vasken.
-Viften skulle kunne bevaege sig fra side til side uden knirkende lydeffekter.
-Forholdsvis rent.
-Varmt vand (foerste gang i godt 2 uger)
-Stikkontakt der rent faktisk virker.

Derudover har vi vaeret saa heldige at faa fjernsyn, dvd, koeleskab og aircondition. Desuden faar vi rengoering af vaeelset hver 3 dag, vi plejer ellers at flytte, naar rummet er blevet FOR klamt...

Hidtil har vi udforsket de naerliggende strande i kajak, snorklet amok baade paa en arrangeret baadtur og paa egen haand, lejet cykler (vi kom dog ikke saerlig langt inden vi smed dem fra os i groeftekanten, bakkerne var simpelthen umenneskeligt stejle) forsoegt at bestige et viewpoint til fods med sveden haglende ned af os. Stien endte dog blindt... (!)

I dag har vi for alvor daset paa stranden. (Vi er blevet ret haarde til at forhandle om prisen, og fik tilkaempet os en, viste det sig, rigtig god pris. -Vi havde aabenbart ikke betalt nok til, at han gad hente os igen nedtur). Strandbunden er ikke er den bedste her paa Koh Tao, man skal ikke mange meter ud inden sandet bliver afloest af koralrev og skarpe sten.

Det var ikke en hvilken som helst strand vi besoegte idag. Det siges nemlig, at der findes masser af revhajer ude i bugten, deraf navnet Shark Bay. Dem skulle vi selvfoelgelig se naermere paa, problemet var bare at komme derud. Vi valgte tidspunktet med lavvande og kombineret med koralrevsbund var det en stoerre mission. Vi lod os dog ikke slaa ud... Placeret paa hver sin neonfarvede luftmadras med snorkling grej og undervandskamera padlede vi ellers derud af med armene. Halvvejs ude i bugten var vi forpustede og bestemte os for et check af vanddybden. Anne ifoerer sig sit snorklingsudstyr og triller ud over den neongule luftmadras plask lige ned i en skarp sten. Vanddybden viste sig at vaere til lige under knaeet hmm... Vi fortsaetter vor patetiske padlen indtil vanddybden oeges til livet og Anne beslutter sig for en lille aprilspoej.

Flash back: Anne i vandet "neeej se hajer!" mens hun ivrigt snorkler rundt. Lea ikke overbevist og proever forsigtigt at henlede opmaerksomhed paa neongul luftmadras i flyvende fart ind mod land. Skal dog lige vaere sikker, hvilket Anne ser som sit clue til at stikke hovedet op og glaedestraalende udbryde "aprilsnar", men panikken spreder sig, da hun bliver opmaerksom paa sin neongule darling. Det var det sidste Lea fik set til Anne, da hun desperat kastede sig i vandet efter madrassen.

Paa egen haand svoemmer Lea dog frisk afsted med et godt greb om sin neonpinke madras. Liggende i overfladen blandt koralrev og smaafisk, spejder hun rundt i det uklare vand og venter ivrigt paa, at HAJERNE skal tone frem. Det sker i midlertid ikke, men haabet var ikke opgivet og klamrende til madrassen fortsaetter hun ud og ud og ud... Da hun tilsidst har indset, at der ikke er en eneste haj i hele den bugt og solen staar lavt, slaar det hende, at hun maaske skulle svoemme ind igen. Da gaar det op for Lea, at stroemmen har vendt og hjemturen bliver en barsk omgang blandt klipper og rev. Det havde store omkostninger, at naa sikkert hjem, og hoejtelsket pink luftmadras har nu sejlet sin sidste tur, da den mistede sit sidste luft op ad de skarpe klipper.

Vi er lettere forrevne og saarede, men har ikke opgivet haabet... Vi forsoeger med hajerne igen en anden dag...